x
Skift til visning af fuldt website

Elektronik-
ingeniør, R&D

Brænder du for embedded elektronik og software til Freses nye digitale løsninger?

Hvis ja, har du nu muligheden for en nøglerolle, hvor du med din personlige indsats kan påvirke fremtidens ventilløsninger, og gøre en positiv forskel i det globale CO2 regnskab. Frese er på en digital rejse, og vi har behov for endnu en elektronikingeniør i vores R&D afdeling. Du kan se frem til at blive en del af en virksomhed med korte beslutningsveje og rig mulighed for at sætte dit fingeraftryk på Freses digitale ventilløsninger.

Fra idé til slutprodukt

Som elektronikingeniør hos Frese vil du være med til at skabe innovative digitale løsninger, som du udvikler i samarbejde med et tværfagligt team, til salg på det globale marked. Produkterne er avancerede ventiler, som kontrollerer tryk og flow og din opgave bliver at sikre, at ventilløsningerne stadig er blandt de bedste og mest innovative indenfor HVAC.

Derudover vil der være supportopgaver, både internt til vores produktion og salgsorganisation, samt i mindre grad ekstern kundesupport. Du kan forvente begrænset rejseaktivitet i stillingen.

Lidt om dig

For at opnå succes i stillingen er det vigtigt, at du er udviklingsorienteret, vedholdende og kan følge projekterne til dørs. Du skal have en positiv indstilling, være en god planlægger og ikke have noget imod at gå i laboratoriet for at teste løsningerne. Erfaring indenfor HVAC vil være en fordel, men du vil naturligvis blive klædt på til opgaven.

Derudover er det en fordel, hvis du kan sætte kryds ved:

Vores teknologistak består af Cloud, JavaScript, MODbus, BACnet – hvorfor kendskab til disse er en fordel.

Lidt om teamet

Du vil blive en del af udviklingsafdelingen, hvor dit team, med dig på holdet, består af 3 personer, med Alex Rørbæk, R&D Section Manager, Electric, som daglig leder. Dine kolleger er nogle af landets dygtigste inden for mekanisk og elektronikdesign.

Vi tilbyder

Du kan se frem til en fleksibel arbejdsplads med konkurrencedygtig løn, gode personaleforhold og et sammenhold ud over det sædvanlige. Arbejdsstedet er Freses kontor i Slagelse.

Interesseret?

Send gerne din ansøgning med CV til hr@frese.dk mrk. ”Elektronikingeniør, R&D”.

Ansøgningsfristen er den 20. maj 2024. Vær dog opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet det rigtige match.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Alex Rørbæk på +45 28 93 73 37.

Vi glæder os til at høre fra dig.