x
Skift til visning af fuldt website

Smede/svejsere til DE Valves A/S i Glamsbjerg

Kan du se dig selv som en nøgleperson i vores lille, men meget erfarne hold af svejsere? Grundet stigende efterspørgsel - og vores gennemsnitsalder - har vi brug for 1-2 faglærte med interesse i svejsning af sort og rustfrit stål. Og foretrækker du at arbejde et mindre sted med stort fællesskab og høj medbestemmelse, hvor du samtidig er med til at gøre verden lidt grønnere, så kig her.

Der er heldigvis mange, der efterspørger vores fuldsvejste fjernvarmeventiler, så derfor er der brug for flere hænder i vores svejseværksted, som pt. består af 3 meget erfarne svejsere. Du vil få en grundig oplæring i vores produkter og processer inden du bliver selvkørende og ansvarlig for eget arbejde. Så er du kvalitetsbevidst, har du godt humør og hænderne godt skruet på og kan se muligheder fremfor begrænsninger, kan det være dig vi søger.

Et job med mange fordele

Du kommer ind i et team på syv timelønnede meget erfarne medarbejdere, hvoraf 3 er svejsere. Vi kører kun daghold, og hvis der er brug for ekstra kapacitet i en periode - typisk i sommerperioden - kan vi køre lidt overarbejde. Dine primære opgaver bliver at svejse fjernvarmeventiler i forskellige dimensioner i forskellige varianter. Svejsning (MIG/MAG og TIG) foregår både manuelt og på halvautomatiske rundborde.

Og så er der en masse fordele ved at arbejde hos os:

Din baggrund

Det er en fordel, hvis du har en god teknisk forståelse og du er typen, der godt kan lide at tage ansvar for egen kvalitet, er systematisk og har et godt overblik. Du er kort sagt en, man kan regne med – både hvad angår mødetid og i forhold til at hjælpe dine kollegaer.

Vi går ikke så højt op i uddannelser, men det vil være en fordel at du er faglært og har erfaring som svejser og evt. et truckcertifikat.

Ansøgning

Vi søger en, der kan starte hurtigst muligt, så vi holder løbende samtaler. Hvis du er interesseret, så send din ansøgning mærket "Svejser" til: hr@frese.dk.

Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at ringe til Site Manager Søren R. Knudsen på 51 51 00 75.