x
Skift til visning af fuldt website

Tekniker/
Reparatør

Kan du få industritekniske anlæg til at køre som smurt? Og vil du arbejde et sted med et fantastisk fællesskab, hvor du samtidig er med til at gøre verden lidt grønnere?

Der er mange, der efterspørger vores løsninger, og samtidig er vi i gang med at automatisere vores produktion. Derfor leder vi efter en selvkørende medarbejder, der kan sikre, at vores industritekniske anlæg kører som smurt. Har du hænderne godt skruet på, og kan se muligheder fremfor begrænsninger kan det være dig vi søger.

Hos Frese bliver du en del af en virksomhed, der gør en forskel. Med vores produkter bliver vores kunder nemlig mere energieffektive, og det er vi stolte over at bidrage til. Men selvom det er vigtigt for os, at vi leverer et godt produkt, så skal vi også have det rart og sjovt, mens vi er på arbejde. Derfor vil du også opleve, at du får en arbejdsplads, hvor humøret er højt, og hvor sammenholdet er lidt ud over det sædvanlige.

Et job med mange fordele

Du kommer ind i et team på fem medarbejdere i vores produktionstekniske afdeling, som til daglig sørger for at vores anlæg kører og løbende bliver serviceret. Som udgangspunkt er du på dagholdet, men hvis der er brug for ekstra hænder i en periode, kan vi have behov for din hjælp på vores aften- og nathold. Dine primære opgaver er servicering og vedligehold af maskiner, produktionsanlæg og værktøjer, fejlsøgning ved nedbrud samt reparation og optimering. Derudover udvider og optimere vi løbende produktionen, hvorfor indkøb og installering af nye maskiner også vil blive en del af hverdagen.

Og så er der en masse fordele ved at arbejde hos os:

Din baggrund

Det er en fordel, hvis du har en god teknisk forståelse og du er typen, der godt kan lide at tage ansvar, er systematisk og har et godt overblik. Du er kort sagt en, man kan regne med – både hvad angår mødetid og i forhold til at hjælpe dine kollegaer.

Vi går ikke så højt op i uddannelser, men det vil være en fordel at du har erfaring som reparatør af industrianlæg og måske også et truckcertifikat.

Ansøgning

Vi søger en, der kan starte hurtigst muligt, så vi holder løbende samtaler. Hvis du er interesseret, så send din ansøgning mærket "Tekniker" til: hr@frese.dk.

Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at ringe til PTA Manager Nicholas Frese på 60 24 51 93.