x
Skift til visning af fuldt website



Optimér fjernvarme-tilslutningen for erhvervs-kunder med Frese ALPHA!

Udfordringen:

Fjernvarmetilslutning for erhvervskunder kan være en kostbar affære. Tilslutningsomkostningerne beregnes generelt ud fra virksomhedens samlede areal, hvilket resulterer i høje omkostninger.

Selvom nogle bygninger ikke kræver meget opvarmning, som f.eks. byggemarkeder, lagerbygninger, fodboldstadioner og fabrikker med store koldlagre, pålægges de samme priser pr. kvadratmeter.

Dette afskrækker virksomheder fra at tilslutte sig fjernvarmen og drage fordel af dens energieffektivitet og miljøvenlighed.

Løsningen:

Frese's dynamiske flowbegrænser ALPHA, løser denne udfordring.

Ved at installere ventilen ved indgangen til virksomheden, kan vi sikre, at flowet ikke vil overstige det forudbestemte niveau fastlagt ved tilslutningen. Selv hvis der foretages ændringer i virksomhedens varmesystem eller flere enheder tilsluttes, sikrer ALPHA, at det dimensionerede flow ikke overskrides.

Investeringen er minimal, og som ofte blot nogle få tusinde kroner, selv for store virksomheder med omfattende bebyggede arealer.

Hvis virksomhedens behov senere ændres, kan den dynamiske flowbegrænser, let ændres af fjernvarmeværket ved at udskifte flow-indsatsen. Dette muliggør beregning af en ny tilslutningsafgift og sikrer, at anlæggets kapacitet forbliver tilstrækkelig.

Erfaring fra Ringsted Varmeværk:

Ringsted Varmeværk har allerede taget løsningen i brug med succes.

Projektleder hos Ringsted Fjernvarme, Martin Overbjerg, har hjulpet flere erhvervskunder med tilslutning til fjernvarmenettet ved at bruge denne metode.

Ud fra en enkel beregning baseret på kundens varmebehov og den krævede afkøling kan vandmængden nemt bestemmes, og ALPHA ventilen kan dimensioneres korrekt.

Efterfølgende beregnes et fiktivt bygningsareal ud fra tilslutningseffekten. Dette beregnede areal bruges til udregning af tilslutningsafgiften, samt det årlige effektbidrag. Dermed skal der ikke ændres i fjernvarmeværkets generelle bestemmelser for tilslutningsomkostninger, samt effektbidrag.

Win/Win Situation:

Med ALPHA opnår både fjernvarmeværket og erhvervskunden store fordele: