19.01.2012
HVAC-markedet har manglet en dynamisk ventil, som kan styre de enkelte rum i mindre varme- og køleinstallationer. Dette behov er nu opfyldt med den nye Frese OPTIMA Compact, der kom på markedet den 1. marts 2011. Den nye ventil er 40 procent billigere at installere og giver 50 procent lavere energiforbrug til pumperne i køle- og varmeanlæg, sammenlignet med anlæg der har statiske ventiler.
I forhold til den oprindelige Frese OPTIMA ventil fra 2006 er Frese OPTIMA Compact ventilen ca. halv størrelse og derfor betydeligt lettere at installere i køle- og varmeanlæg. Samtidig kan stort set alle aktuatorer installeres sammen med Frese OPTIMA Compact, både termiske og elektromekaniske.
- Vi har haft en stor efterspørgsel på Frese OPTIMA Compact, så vi var godt tilfredse med salget allerede efter de første måneder. Det er sjældent vi oplever, at markedet så hurtigt tager én af vores ventiler til sig. Men det understreger, at vi har udviklet et produkt, som der er stort behov for, siger produkt- og marketingchef Jens Johansen, Frese A/S.
Frese er i øjeblikket i gang med en salgskampagne, der skal udbrede kendskabet til Frese OPTIMA Compact. Kampagnen blev indledt i Tyskland i november. Derefter udbredes den på de fleste af de markeder, som Frese opererer på over det meste af verdenen.
Det er kravene til bedre udnyttelse af energien overalt på kloden, der gør, at flere og flere ser mulighederne i dynamisk regulering.
Da Frese OPTIMA Compact installeres i enden af systemet på hver enkelt køle- eller varmeflade, forventer Frese, at styksalget af de nye ventiler i 2012 bliver tre til fire gange højere end salget af de nuværende Frese OPTIMA ventiler.