x
Skift til visning af fuldt website

Forlæng serviceventilernes levetid. Det er en god investering.

Der er sikkert ikke mange, der i en travl hverdag tænker på, at det er en god langsigtet investering at passe godt på de mange serviceventiler, som sidder på næsten alle fjernvarmeventiler.

En af grundene til, at serviceventilerne lever en lidt stille tilværelse, er måske, at de – som deres navn næsten afslører – udelukkende anvendes, når man arbejder på et fjernvarmesystem.

Det kan være temmelig omkostningstungt at udskifte serviceventiler. I de fleste tilfælde skal ventilbrønden graves op, der skal skabes ordentlige arbejdsforhold for smedene, og til sidst skal der naturligvis retableres.

Vi har tre klare anbefalinger til, hvad man konkret kan gøre for at forlænge en serviceventils levetid:

  1. Lad serviceventilen være åben under drift. På den måde undgår man aflejringer, som trækkes med op, når man ellers åbner ventilen. Disse aflejringer vil beskadige kuglens sædepakninger, og ventilen vil efterhånden blive utæt. Når serviceventilen er åben samler aflejringerne sig i stedet for under sikkerhedsproppen, som skal være spændt under drift.

  2. Når en serviceventil skal betjenes, lukker man den og åbner for sikkerhedsproppen, så man aflaster det tryk, der står mellem kuglen og sikkerhedsproppen.

  3. Det er altid en god idé at motionere sine serviceventiler, når man er nede og servicere en ventilbrønd. Vi anbefaler, at dette sker mindst hvert andet år.

Mere om produkter til fjernvarme/-køling




DK | En nem og sikker måde at funktionere stramme ventiler DK | Motion er sundt – også for ventiler DK | Husk at vedligeholde dine dæksler DK | Hvorfor er høj KV-værdi vigtigt? Alle tips og tricks Gå til Frese Academy