Sammen med vores nye gode kollegaer i Vexve sætter vi nu turbo på udviklingen på det danske marked under vores nye navn, Vexve Denmark.
Vi har udarbejdet en langsigtet strategi, der blandt andet fokuserer på både øget produktionskapacitet, en markant udvidelse af vores sortiment og fortsat høj kvalitet i alt, vi beskæftiger os med.
”Vi kommer til at stå endnu stærkere på markedet end hidtil. Vi har fået nye kompetente kollegaer i både Finland og globalt. De har arbejdet med ventiler i rigtig mange år, og vi kan allerede nu mærke den enorme værdi, der ligger i den daglige kontakt og sparring”, siger Kristian Kjeldgaard, Global Sales Director, District Energy.
Vi vil fremover fortsat tilbyde de velkendte og populære Frese produkter, som vi har suppleret med en lang række stærke Vexve produkter.
Det betyder, at vores sortiment er langt bredere end hidtil, og vi kan dermed dække nye applikationer, hvilket vi selvfølgelig glæder os til at tale med kunder og samarbejdspartnere om.
Det har længe ligget i kortene, at vi ville endnu tættere på vores kunder og samarbejdspartnere i den vestlige del af Danmark, og vi valgte derfor i maj at etablere et nyt kontor i Vejle. Valget faldt på Vejle, da byen ligger meget centralt placeret.
”Det er nemt at komme både til og fra Vejle, hvilket har haft stor betydning for vores valg”, fortæller Kristian Kjeldgaard. ”Vi har nu kontorer i Slagelse og Vejle, og vi synes, at vi dermed dækker Danmark ganske godt”.
Vi håber naturligvis, at rigtig mange af vores kunder og samarbejdspartnere vil kigge forbi det nye kontor, som i første omgang er base for tre medlemmer af Vexve Denmarks fjernvarmeteam.
Kontoret fungerer desuden som udstillingssted for et udvalg af vores fjernvarmeprodukter.
Der sker rigtig mange spændende ting hos os i Vexve Denmarks fjernvarmeteam. Men én ting ændrer sig ikke, nemlig vores mål om at tilbyde den bedste service i markedet – og lidt til.
"Vi er overbeviste om, at vores kunder i hele landet vil mærke, at vi nu skruer op for serviceniveauet. Vi vil endnu tættere på alle relevante og interessante aktører i markedet. Vi vil være lige i nærheden", forklarer Kristian Kjeldgaard.
Vi glæder os til en snak og en kop kaffe!