I den forbindelse stillede vi ham fem nysgerrige spørgsmål.
Ja, jeg hedder jo så Morten Plykker, og jeg har arbejdet i ventilbranchen i 15 år med særlig fokus på salg til fjernvarmesektoren. Jeg er uddannet rørlægger, hvilket gennem årene har være et stort plus, da det betyder, at jeg hurtigt kan sætte mig ind i både muligheder og udfordringer på et ret praktisk plan.
Jeg er blevet ansat som Regional Sales Manager, hvilket betyder, at jeg har ansvaret for salg til fjernvarmesektoren i Danmark sammen med et meget erfarent team på fem personer. Jeg holder i det daglige til på vores nye kontor i Vejle, hvor vi også udstiller et udvalg af vores produkter.
Derudover bruger jeg selvfølgelig meget tid på at besøge kunder og samarbejdspartnere i hele landet. Jeg glæder mig for eksempel til at komme rundt for at tale om vores nye sortiment.
Og så håber jeg da også, at mange kunder og samarbejdspartnere vil lægge vejen forbi kontoret i enten Vejle eller Slagelse til en snak og en kop kaffe.
For mig er der ingen tvivl om, at branchen på en eller anden måde befinder sig i et vadested. Hvad sker der for eksempel på Christiansborg i forhold til den grønne omstilling i fremtiden, og hvordan vil det påvirke fjernvarmebranchen? Og hvad med udfasningen af naturgas?
Jeg synes generelt, det er en spændende tid for vores branche.
Frese er blevet en del af Vexve, som er blandt de 10 største ventilproducenter i verden, og jeg vil gerne være en del af den interessante rejse, som jeg er overbevist om, at vi står overfor i Danmark.
Jeg tror faktisk, at det bliver rigtig sjovt. Med det store produktsortiment, vi nu kan præsentere, og med tre mand på landevejen, så er jeg sikker på, at vi går en spændende tid i møde på det danske marked.
Jeg er 52 år og bor i Tørring sammen med min hustru. Vi har tre børn, hvoraf den yngste stadig bor hjemme. Og så er der selvfølgelig Henry, som er en 7 år gammel shih tzu. I min fritid kører jeg lidt på min Yamaha FZR 750, som efterhånden er blevet en lidt ældre dame, sammen med min datter.
Jeg sidder også i bestyrelsen BK Frem, som er en stor elitebillardklub i Kolding. Og så spiller jeg selvfølgelig også selv en del billard. Vinteren går med lidt jagt og hygge med familien.