x
Skift til visning af fuldt website

Frese OMLØBFrese FLOWVAGT


Frese og Kamstrup indgår digitalt samarbejde

Data fra Freses IoT-løsninger skal styrke Kamstrups Heat Intelligence platform og give fjernvarmeselskaber endnu bedre digitale redskaber til at optimere deres ledningsnet til gavn for både klima, bundlinje og forbrugere.

Det nye samarbejde mellem Kamstrup, der gennem mange år har været blandt verdens førende inden for intelligente overvågnings- og analyseværktøjer til forsyningssektoren, og Frese, som senest har udvidet sin portefølje til fjernvarme med digitale overbygningsløsninger, vil gøre fjernvarmeselskaberne klogere på deres net og sætte dem i stand til at optimere driften.

- Vi får vist den sande værdi af øget digitalisering. Og det kommer til at stå endnu stærkere, når vi arbejder sammen som leverandører. Vi har en fælles interesse i at få skubbet digitaliseringen frem på dagsordenen, fordi vi kan se, der er så store gevinster at hente for vores kunder i fjernvarmesektoren, forklarer Steen Schelle Jensen, der er Head of Business Development – Heat/Cooling hos Kamstrup A/S.


Nye data kan optimere drift


Praktisk betyder samarbejdet, at data fra Freses IoT-produkter, Frese FLOWVAGT og Frese OMLØB, integreres i Kamstrups Heat Intelligence platform, så de bliver tilgængelige i sammenhæng med alle de data, der kommer ind fra Kamstrups mange fjernaflæste varmemålere.

Det kan bidrage til yderligere indsigt i fjernvarmenettene, da Freses produkter leverer helt præcise tryk- og temperaturdata fra omløb og dermed eliminerer nogle af usikkerhederne ved at benytte beregninger, som det er tilfældet i dag. Det kan hjælpe fjernvarmeselskaberne i den daglige drift, men er også et fremragende værktøj til dimensionering ved fremtidige udbygninger af nettet.

- Mens Kamstrup allerede er fantastisk dygtige til at indsamle og analysere data, tilbyder vores produkter samtidig et handleorgan ude i systemerne. Vi kan styre flowet, både i omløbene og i forbrugernes installationer. På den måde bliver det nemt for fjernvarmeselskaberne at justere på tingene. Med vores løsning kan de endda gøre det hjemme fra skrivebordet, fortæller Christian Skallerup-Børgesen, Sales & Business Development Manager, IoT hos Frese A/S.

- Vi har to separate produkter, som vi sætter sammen, så de giver mere værdi for slutkunden, end hvis de var hver for sig. Vi er to kvalitetsbrands, der kan finde ud af at arbejde sammen, og det skaber en synergieffekt, som lover godt for, at vi kan samarbejde om mange andre ting i fremtiden, uddyber han.


Én samlet platform


Freses kunder kan i dag tilgå data fra Freses IoT-produkter via virksomhedens eget webbaserede dashboard, men samarbejdet med Kamstrup er frem for alt designet for at skabe enkelhed og overskuelighed. For data skal derhen, hvor de giver størst værdi for kunden.

- Vi vil gerne gøre det så attraktivt som muligt for værkerne, og så nemt tilgængeligt som muligt.

Det er vigtigt, at man ikke får en masse enkeltstående løsninger, men at de kan spille sammen. Derfor samarbejder vi for vores kunders bedste, siger Steen Schelle Jensen fra Kamstrup.

De to samarbejdspartnere har allerede gennemført et pilotprojekt sammen med Aars Fjernvarme, og er nu i dialog med Norfors om et større Proof of Value projekt.

- Vi glæder os rigtig meget over samarbejdet med Aars Fjernvarme og Norfors da vi ser dem som innovative fjervarmeforsyninger, som er klar til at udnytte de muligheder den stigende digitalisering giver, fortæller Christian Skallerup-Børgesen fra Frese.


For yderligere information, kontakt:


Steen Schelle Jensen
Head of Business Development – Heat/Cooling, Kamstrup A/S
Tel: 89 93 11 91
Mail: ssj@kamstrup.com

Christian Skallerup-Børgesen
Sales & Business Development Manager, IoT, Frese A/S
Tel: 60 77 98 57
Mail: csb@frese.dk

11.10.2024 | Quality & Environmental Director til Frese Group
Vi leder efter en passioneret Quality & Environmental Director til at drive og udvikle Freses strategier indenfor kvalitet og miljø.
10.10.2024 | Fire forrædere – i dit fjernvarmesystem?
Vi har i de senere år arbejdet målrettet og systematisk med at identificere og bekæmpe de største forrædere i de danske fjernvarmesystemer...
10.10.2024 | Differenstryk – opnå øget fleksibilitet med OPTIMA Compact
Vi har i de senere år arbejdet målrettet og systematisk med at identificere og bekæmpe de største forrædere i de danske fjernvarmesystemer...