x
Skift til visning af fuldt website

Frese S Frese OPTIMA Frese OPTIMA Compact Frese OPTIMA Compact

Urban Mediaspace

Aarhus, Danmark

I Aarhus er man i gang med ét af de største byggeprojekter i kommunen til 2,25 mia. kr.. Projektet handler om at skabe sammenhæng mellem by og vand, og det kommer til påvirke både havneområdet og byens liv. I praksis skal den inderste del af havnen omdannes fra industrihavn til byrum.

Urban Mediaspace Aarhus omfatter etablering af Aarhus nye hovedbibliotek og borgerservice på i alt ca. 18.000 m² samt ca. 10.000 m². udlejningsareal.

Desuden omfatter projektet etablering af havnepladser og Nordeuropas største p-anlæg med ca. 1.000 pladser. P-anlægget består af 13.000 m² hylder. Bilisten skal blot køre bilen ind i én af anlæggets 20 elevatorkabiner og parkere den på elevatorplatformen. Elevatoren sænker herefter bilen ned under jorden og transporterer den hen til en ledig parkeringshylde. Når man skal bruge sin bil igen, indsætter man parkeringsbilletten i en automat, og elevatorsystemet henter bilen frem igen i løbet af ganske kort tid.

P-anlægget er efter planen klar til brug i slutningen af 2014, mens havnepladserne og resten af projektet står færdigt ved udgangen af 2015.

Dynamiske ventiler til VVS-entreprisen

Det er Brøndum A/S, der har projektets entreprise på VVS, sprinkleranlæg, sanitet og ventilation.

Urban Media-projektet er et prestigebyggeri for Aarhus Kommune, hvor alle dele skal være udført i høj kvalitet.

Kommunen prioriterer, at løsninger i byggeriet skal være bæredygtige. Derfor fokuserer projektet på optimering af energiforbrug, indeklima og materialevalg. Det stiller krav til såvel Brøndum som til firmaets underleverandører mht. kvalitetsprodukter, leveringsdygtighed samt en støjsvag og vedligeholdelsesfri drift af varme-/kølesystemet.

Freses dynamiske reguleringsventiler blev valgt for at sikre varme-/kølesystemets hydrauliske balance og den rette temperatur overalt i bygningen. Der blev installeret 200 Frese S, Frese OPTIMA og Frese OPTIMA Compact ventiler, sidstnævnte fra DN15 til DN50 flange ventiler.

Frese OPTIMA Compact kombinerer en justerbar dynamisk strengreguleringsventil, en differenstryksregulator samt en modulerende motorventil med fuld autoritet uafhængig af max flow. Frese OPTIMA Compact gør det nemt at opnå 100 procent kontrol af flowet i bygningen og skaber samtidig en høj grad af komfort og energibesparelse. Der kræves ingen ekstra indregulering, hvis anlægget senere udvides.

Hurtig levering

- Vi valgte Freses reguleringsventiler, fordi firmaet kan levere ensartede produkter i alle størrelser. Og de kan gøre det hurtigt. Vi har ofte brug for dag-til-dag-levering, når vi monterer. Og det klarer de altid, siger projektleder Christian Lassen Kallesøe, Brøndum A/S.

I forbindelse med godkendelsesprocedurer mærker Brøndum især, at alle dele i byggeprojektet skal være i høj kvalitet.

Christian Lassen Kallesøe tilføjer, at Brøndums ingeniører har anvendt Frese som sparringspartner og rådgiver i forbindelse med indstilling af ventiler og beregning af flow i de enkelte anlæg.

Eksempelvis skal hver del i et anlæg godkendes. Her har Frese hjulpet med dokumentation i form af notater om de enkelte ventiler og reguleringsprincipper.

Kommer på byggepladsen

Frese har tidligere leveret ventiler til Brøndums store projekter og entrepriser, så kendskabet til virksomheden er stort.

- Frese er hurtige og leveringsdygtige, når vi har behov for det. De kommer gerne helt ud på byggepladserne til vores montører med ventilerne, når det skal gå rigtigt stærkt. Det er noget, der bliver værdsat af vores folk, siger Christian Lassen Kallesøe.

Urban Mediaspace, Aarhus