x
Skift til visning af fuldt website

10.11.2004

Frese – det automatiske indregulerings-valg

Frese, de verdensførende eksperter inden for indregulering, har haft stor succes med lancering af deres sortiment af ALPHA automatiske reguleringsventiler med fast åbning på det britiske HVAC-marked.

Frese har mere end 60 års erfaring på deres højteknologiske fabrik i Danmark, som fremstiller produkter til hele Europa, og har yderligere 20 års erfaring i udvikling af automatiske indreguleringsløsninger. Deres produktsortiment tilbyder væsentlige kommercielle og tekniske fordele i forhold til de traditionelle, dyre metoder til statisk indregulering, som der findes på det britiske marked idag.

Der kan opnås store besparelser gennem de lavere materialeomkostninger, hurtigere installationstider samt det allervigtigste, nemlig den hurtigere systemindregulering. Sammenlagt sikrer dette, at projekterne færdiggøres inden for budgettet og til tiden.

De tekniske fordele over traditonelle statiske produkter er blandt andet en støjsvag drift, ekstra renhed, en patenteret udskiftelig åbning, ingen krav til bestemte rørlængder både til og fra ventilen samt det allervigtigste, nemlig opretholdelsen af en konstant flowmængde uafhængigt af trykforskellene i systemet. Direktør for Storbritannien, Stephen Hart, udtaler: ”Globale markeder har modtaget denne teknologi med åbne arme, og automatisk indregulering omfatter nu 40% af hele USAs indreguleringsmarked og er i fortsat vækst. Vi vil nu indføre denne teknologi på det britiske marked, så entreprenører og konsulenter får et ordentligt alternativ til de traditionelle, dyre indreguleringsmetoder.”

Frese ALPHA flange