x
Skift til visning af fuldt website

Landsmødet 2023: Frese på kryds og tværs

Om et par uger mødes fjernvarmefolk fra nær og fjern til et af årets højdepunkter, når Landsmødet løber af stablen i Aalborg Kongrescenter den 26.-27. oktober.

Vi er naturligvis også på pletten, og du har noget at glæde dig til!

Vi har nemlig vores helt nye fjernvarmeskab med plus alle de andre løsninger, som vi bruger til at binde fjernvarmenettet sammen på kryds og tværs af landet. Derfor er vores tema i år ’Frese på kryds og tværs’.

Ordspillet er også overskriften på den Kryds og Tværs, som du kan udfylde for at være med konkurrencen på vores stand. Her gælder det om at have styr på fjernvarmen, men til gengæld er der en iPad på højkant.

Kig i det nyeste nummer af magasinet Fjernvarmen, her har du også har mulighed for at udfylde vores Kryds og Tværs.

Se vores løsninger på tæt hold

Igen i år tager vi et bredt udvalg af løsninger med på Landsmødet. I vores IoT- hjørne har vi fokus på tryk- og temperaturoptimering, og du kan blandt andet opleve Frese OMLØB og Frese FLOWVAGT, der gør det lettere at overvåge og styre varmeforsyningen ude hos den enkelte forbruger.

Du kan også se vores nye Frese ARCA Edge-serie fjernvarmeskabe, der har et nyt og innovativt låsesystem, som gør montering og vedligehold både nemmere og hurtigere.

I ’Styr dit flow’-området på vores stand sætter vi spotlight på pumpestationer, som der bygges mange af i øjeblikket, og du kan også se nærmere på vores fuldsvejste kugleventiler Frese SPERAMAX Indoor-series og Frese SPERAMAX Underground-series.

Vi har naturligvis også nogle af vores allerbedste dynamiske ventiler med, for eksempel motorventilen Frese OPTIMA Compact og strengreguleringsventilen Frese ALPHA.

Hils på vores fjernvarmeteam

Uanset om du kommer forbi vores stand for at hilse på, se vores løsninger på tæt hold eller få et godt råd om et specifikt projekt, er hele vores fjernvarmeteam klar til at tage godt imod dig.

Vi glæder os til at se dig!

Lotte, Christian, René, Thomas, Stefan og Kristian

Find os på stand CB i Europahal Foyeren.